Morgenfruens pædagogik

“Tag imod barnet i ærefrygt.
Opdrag det i kærlighed.
Lad det gå i frihed.”
-Rudolf Steiner

I børnehaven Morgenfruen arbejdes der ud fra Rudolf Steiners antroposofi (anthropos – menneske / sofia – visdom) som grundlag og holdning i det pædagogiske arbejde med særligt henblik på barnets udvikling i de første syv år.
I det pædagogiske arbejde tages der således sigte på barnets legemlige, sjælelige og åndelige udvikling, selv om barnet i sine første syv leveår primært er koncentreret om sin legemlige udvikling.
Rudolf Steiners pædagogiske grundsyn bygger på, at det lille barn fra 0-7 år lærer ved efterligning og ikke gennem intellektuel forklaring.
Således ser vi, hvordan børnehavebørnene lærer livet at kende og lærer at færdes i verden ved at indtage alle indtryk i omgivelserne: sprogbrug, bevægelser, værdier og interesser. Disse oplevelser efterligner barnet, gør dem til sine egne, ved at tage dem med ind i legen. Børnene er derfor omgivet af voksne, der bestræber sig på at være efterlignelsesværdige i alt, hvad de foretager sig.
De voksne taler pænt og roligt til børnene, holder sig åbne overfor nye indtryk og forståelsesmåder og udfører naturlige handlinger, der kan efterlignes, f.eks. syning, reparation af legetøj og havearbejde.

I børnehaven arbejdes der ligeledes ud fra, at børnehavebarnet er et viljesvæsen. Barnet handler, når det står i en situation, for derefter at føle og til sidst tænke over det skete. Hos voksne er det omvendt.

For barnet i børnehavealderen er særligt tre forhold væsentlige i denne forbindelse:

Barnet er et efterlignende væsen.
Barnet er et sansende væsen.
Barnet er et rytmisk væsen.

Barnet som et efterlignende væsen

Det bestræbes, at børnene oplever æstetiske omgivelser og voksne, der handler til gavn for fællesskabet. Den voksne skal være et værdigt forbillede.

Barnet som et sansende væsen

Barnets sanseorganisation stimuleres på en måde, der er sund og befordrende for dets legemlige, sjælelige og åndelige udvikling. (Børnenes motoriske, sociale og kognitive udvikling). Gennem oplevelser af naturens fire elementer, jord, vand, luft og ild, af omgang med naturægte materialer, af biodynamisk og økologisk kost m. m. tilstræbes det at give barnet så mange ægte – i betydning ikke syntetiske – sanseoplevelser som muligt.

Barnet som et rytmisk væsen

Børnehaven har en fast dag-, uge- og årsrytme, der så vidt muligt forsøges overholdt. Faste rytmer betyder ro og genkendelighed og dermed tryghed for børnene.

Et eksempel fra hverdagen:

Børnene har ”fri leg” og leger med hinanden på kryds og tværs. Pædagogen laver diverse praktiske opgaver, som f.eks. at vaske op efter frokost. Et barn kommer hen og spørger nysgerrigt til, hvad pædagogen laver. Barnet indbydes til at hjælpe. Alt efter barnets alder, får det en opgave, som det kan magte. Hensigten er at barnet føler sig som en nyttig del af fællesskabet, samtidig med at det får stimuleret sanserne og motorikken. Vandets temperatur, glasset der er koldt når det kommer ned i vandet, men varmt når det kommer op. Sæbeskum og hårene på opvaskebørsten mærkes med fingrene. At holde fast på det våde glas med én hånd og tørre med den anden. Der er mange ting at lære og udforske, ved selv simple aktiviteter. Barnet ser hvad pædagogen laver og byder selv ind, med en efterlignende adfærd. Barnet opnår at lægge endnu et par brikker i deres udviklings puslespil, hver gang de deltager i en sådan aktivitet.

Når der f.eks. skal sås spirer til grøntsager, så forklarer pædagogen ikke så meget om hvordan floraen fungerer. Der svares enkelt på børnenes spørgsmål, eller der kan svares med et modspørgsmål. Eksempel: Barnet spørger vedrørende frøene, der skal lægges ned i jorden og vandes: ”Hvorfor skal vi lægge dem i jorden?” Pædagogen svarer: ”Det er så vi kan få gulerødder efter sommerferien.” Nogle børn vil stille sig tilfreds med det svar. Andre vil måske spørge mere ind; ”Hvordan kommer de op?” Pædagogen svarer: ”Det gør de ved at vokse sig store, når vi vander dem”. Barnet får en enkel forklaring, som de kan forholde sig til, som ikke er alt for lang.

Også i eventyrerne og i forbindelse med årstidsbestemte sange, bearbejdes bl.a. plantelivets (og menneskelivets) cyklus, via såning og høst. Som voksen kan man forstå symbolikken. Børnene forbinder ikke aktivt tingene med hinanden, men der arbejdes med det i underbevidstheden, gennem leg og aktiviteter, der således understøtter barnets forståelse og udvikling på denne indirekte måde.

For at understøtte og udvikle børnenes fantasi, er legetøjet i børnehaven enkelt, men med mange muligheder i det enkelte legetøj. F.eks. kan et blødt, strikket tøjdyr, både være en hund, en løve, eller en hest, alt efter hvad barnet leger. Dukkerne har et neutralt ansigtsudtryk, så de kan indeholde hele paletten af menneskelige følelser i barnets leg. Bilen er enkel i udtrykket, og kan både være en sportsvogn og en stationcar, eller et tog. Legetøjet er lavet af metal, uld, silke, bomuld, træ, osv. Plastik er næsten ikke-eksisterende i børnehaven. Farverne i børnehaven er dæmpede, og indretningen enkel ud fra et æstetisk syn, og for at synsindtrykket ikke skal være alt for rodet og insisterende. De rolige omgivelser, forplanter sig i barnet og er medvirkende til at skabe et grundlag af indre (og ydre) ro hos barnet. Fordi legetøjet har så mange funktioner, får børnene meget ud af et enkelt stykke legetøj. Udenfor stiller naturen også de skønneste legeting til rådighed; træ, vand, mudder, sand, sten, pinde, osv. Børnene leger også rigtigt meget med hinanden, både inde og ude.

Link til lærerplanen (Se nederst på siden)

Perspektivplan Morgenfruen 2020

Pædagogisk læreplan 2020 Morgenfruen

Pædagogisk grundlag for Steinerbørnehaven Morgenfruen

Copyright 2015 Morgenfruen og Enovato