“Fra havelågen føres du gennem skoven af bærbuske, frugt- og nøddetræer til en lysåbning i det grønne. I det fjerne hjørne skimter du et lille bål, der bevidner om aktivitet og varme. Du går rundt om et morbærtræ og møder espalieret frugtbuske, der leder dig igennem en spiral af spiselige bær i sorte og røde nuancer. Du nyder bærenes sødme og går videre fra spiralen, rundt om hasselbuske og bålplads til en indgang gennem hugelbede fyldt med honning- og blåbær. Bag hugelbedenes runde former gemmer sig grøntsager og blomster i alverdens farver. Du går forbi grøntsagsbedene og mødes af bænke og borde, der beskyttet af hjertenødens store trækrone indbyder til et lille hvil og måske lidt godt at spise.

Velkommen til Morgenfruen”.

Havens design kan ses her: Morgenfruens havedesign